Er vores grænser for, hvad vi accepterer i en potentiel partner, blevet skærpet, efterhånden som datingkulturen har rykket online? I en tid med uendelige muligheder for at møde nye mennesker via apps, kan vi nøje udvælge partnere, der passer til vores præferencer. Men hvad betyder det for de klassiske dealbreakers? Og er den stigende politiske polarisering nu også kommet ind i vores kærlighedsliv?
Artiklen udforsker nye og gamle dealbreakers, samt hvad der sker, når vi både har mere frihed og flere krav end nogensinde før.
Nye og gamle dealbreakers
Mange af de dealbreakers, der gjaldt for 30-40 år siden, gælder stadig i dag. Klassiske årsager til brud som utroskab, grundlæggende uenigheder om økonomi eller børneopdragelse, eller vanskelige svigerforældre, er fortsat relevante. De kan stadig få bægret til at flyde over – ligesom dengang.
(Dog er skilsmisseraten steget, måske fordi skilsmisse er blevet mere socialt accepteret. Især kvinder oplever mindre stigma, og med bedre uddannelse og økonomisk uafhængighed er de friere til at bryde ud af et forhold, der ikke fungerer.)
Digitale muligheder og nye dealbreakers
I dag er der dog kommet helt nye lag af dealbreakers til, især på grund af digitale platforme. Siden datingapps’ indtog i 2009 har vi fået langt nemmere adgang til potentielle partnere.
Denne overflod af muligheder betyder også, at vi hurtigere kan sortere folk fra, hvis de ikke opfylder vores krav. Hvor vi før måske ville give en potentiel partner flere chancer, er vi nu mere tilbøjelige til at swipe videre – der venter jo ti nye matches på telefonen.
Før datingappsene var vi tvunget til at investere tid og følelser i jagten på en date. Vi mødtes i byen, til sociale arrangementer, på arbejdet eller i studiemiljøet. Vi samlede mod til at bede om et telefonnummer eller foreslå en kop kaffe. Ventetiden på et opkald eller en besked kunne være ulidelig, men netop den investering i tid og følelser betød, at vi værdsatte resultatet mere. Vi havde lagt kræfter i processen, og derfor havde vi måske også mere lyst til at give den anden en chance, selvom vedkommende ikke levede op til alle vores forestillinger.
I dag, hvor datingmarkedet er så let tilgængeligt, kan vi være mere kritiske. På den ene side betyder det, at vi kan være mere selektive og finde en partner, der passer os perfekt. På den anden side kan det gøre det sværere at slå sig til ro med én person, fordi der altid ligger nye muligheder for fødderne af os.
Vi kan bedre tillade os at sortere nogen fra, der ikke helt passer, hvis der er 10 nye at matche med samme aften! Mulighederne er uendelige...
Mere nichepræget dating
Takket være de utallige datingapps kan vi nu finde partnere, der matcher vores interesser, hobbies, kinks, uddannelsesniveau, religion, diæt eller geografiske placering. Hvis din veganisme eller passion for sci-fi er en kerneværdi, kan du finde et match, der deler præcis den interesse.
På den måde er det blevet lettere at finde en partner, der afspejler netop dine værdier – en slags skræddersyet kompatibilitet.
Forskel og fællesskab
Alligevel kan det være værd at spørge sig selv, om vi går glip af noget, når vi kun dater mennesker, der ligner os selv på alle fronter. Der kan være en værdi i at lære af hinandens forskelligheder. At udforske hinandens musiksmag, traditioner eller perspektiver kan udvide vores egen horisont.
Vi kan vokse som mennesker ved at åbne os for det ukendte og lade os begejstre af, hvad den anden bringer med ind i forholdet.
Selvfølgelig er der grænser. Hvis grundværdier er for vidt forskellige, kan det være udfordrende. En stærkt venstreorienteret feministisk hippie og en inkarneret Trump-tilhænger med konservative kønsopfattelser får måske svært ved at finde fælles fodslag.
Men mindre uenigheder kan føre til spændende diskussioner, udvidede horisonter og en større accept af mangfoldighed.
Politisk polarisering som dealbreaker
I dag ser vi dog, at politiske holdninger i stigende grad bliver en dealbreaker. Mange amerikanere (og sandsynligvis også mange andre) afviser at date én på “den forkerte side” af den politiske midte. Historisk set har mennesker dannet par med nogen fra deres egen sociale og økonomiske sfære, men den digitale tidsalder gør det muligt at finde partnere i alle samfundslag og fra alle verdenshjørner.
Dette giver en frihed til at vælge på tværs af grænser, men det kan også gøre os mere opdelte. Vi kan vælge partnere på baggrund af hobbyer og kinks frem for økonomisk status – eller politiske holdninger.
Flere eller færre dealbreakers?
Har vi fået flere dealbreakers, eller er de bare ændret i takt med, at vores datingkultur og teknologiske muligheder har udviklet sig?
Det er op til den enkelte at definere, hvad der er afgørende. For nogen kan politisk uenighed være uoverstigelig, for andre er det at dele værdier omkring børneopdragelse, religion eller livsstil alfa og omega.
Vi er i langt hæjre grad blevet mere bevidste om hvad vi ønsker i en kommende partner, og det er selvfølgelig dejligt...men vi er også blevet langt mere kritiske!
Hvad mener du?
Har den politiske polarisering infiltreret vores kærlighedsliv? Har den digitale tidsalder givet os flere eller færre dealbreakers – eller bare nogle anderledes? Er du selv gift med eller dater du én, der er markant anderledes end dig? Hvor går dine grænser?
Min egen holdning er, at intet par er 100% ens. Hvor godt vi passer sammen, afhænger ikke af, hvor ens vi er, men af hvor godt vi kan rumme hinandens forskelligheder. Om vi kan lære at danse med hinanden, selv når vi ikke følger samme takt.
xxx
Barbara