by Naomi Kronik

Portræt: Sexologiens stille norm stormer · Barbara Muschinsky

januar 17, 2025 | Uncategorized

  • Hjem
  • -
  • Blog
  • -
  • Portræt: Sexologiens stille norm stormer · Barbara Muschinsky

Portræt skrevet af 

Berit Liberti

I dette interview baserede portræt, kan du læse om Barbaras rejse fra ergoterapeut til klinisk sexolog og parterapeut. Om hendes visioner og ambitioner for fremtiden og ikke mindst hendes personlige og faglige erfaringer med emner som; polyamori, identitetskriser og store og sårbare følelser.

Hvem er Barbara Muschinsky?

43-årige Barbara Muschinsky Brodtkorb er praktiserende sexolog i København, men
fortager stadig flere behandlinger online også internationalt. Hun vil gerne gøre verden til et bedre sted og mindske spændinger inde i mennesker og imellem dem. Med ømhed og empati udfordrer hun alt det etablerede med sin autencitet. Visionen er at skabe frihed og giv plads til nydelsen for alle, uanset seksuel orientering.

Midt imellem Københavns Nordvestkvarters smukkeste allé og Grundtvigs Kirke ligger en lille perle kaldet Harewood Clinic. Det eneste du finder i rummet, er en massagebriks og et hyggeligt hjørne med behagelige stole og et lille bord. Her kan du få hjælp. Uanset om du har brug for at blive afklaret i en krise eller måske bare ønsker et bedre kærlighedsliv. Du kan få løst op for stress, lære dig selv bedre at kende, så du skaber sundhed og nærvær i dine relationer.

"På et tidspunkt opdagede jeg, at seksualitet er orkanens øje. Hvis du vil se, hvordan mennesker har det med sig selv, og hvordan de connecter med andre, så se hvordan, de har det i deres seksualitet”.

Barbara muschinsky

Kombineret med egen erfaring med parforhold, polyamori og en grundig teoretisk uddannelse som klinisk sexolog og ergoterapeut, er hun godt rustet. Sammen med sin mand Casper Muschinsky Brodtkorb har hun slået dørene op til Harewood Clinic. Et hjerterum, hvor man kan komme og få sexologisk rådgivning, parterapi og healing.

”Jeg vil gerne give den mest rummelige, inkluderende, seksuelle rådgivning og parterapi for alle, også for dem, der ligger udenfor normerne”, understreger Barbara.
”Harewood er et fordomsfrit sted. Her er et kærligt åbent rum for alle. Er du furry, kinky, biseksuel, polyamorøs, monogam, eller ved du slet ikke, hvem du er tiltrukket af. Det erfint. Lad os finde det, der gør dig glad. Der er rigtig mange forskellige måder at være lykkelig på. Man skal ikke stå til regnskab overfor samfundet, bare fordi man har et kærlighedsliv, der ser anderledes ud end de andre i normen”, betoner sexologen med glød i stemmen og stjerner i de store blå øjne.

”Halvdelen af Harewood er sådan set norm-stormer brydning”, forklarer hun. "Alting handler om sex og ingenting handler om sex. Når jeg laver parterapi og sexologisk rådgivning, så opdager jeg, at problematikkerne ofte handler om alt muligt andet. Det kan være, du ikke er god til at kommunikere i dagligdagen, og sige, hvad du har brug for. Hvordan skal jeg så kunne sige, hvad jeg har
brug for, når vi ligger i dobbeltsengen.

Oplever du, at mange unge har identitetskrise?

”Nej! Jeg oplever faktisk, at mange unge i dag er så bevidste om deres kønsidentitet på en
hel anden måde. Jer er i så stor beundring over den her nye generation, hvor kærlige og
tolerante, de er ved hinanden. Der er mange, der er genderfluid eller transkønnet. De
behøver ikke definere sig. Man kan også godt være mand i dag med høje hæle og store
øreringe. Fint for mig. Der skal være mange måder at være mand og kvinde på.
Men de unge, jeg til gengæld får kontakt med. Det er rigtig tit de selvstændige tolvtals
piger, som er så præstations-orienterede, at det er til at tude over. De mangler fokus på
deres egen lyst. Sex bliver bare endnu en ting i rækken, man skal præstere. Altså, du kan
ikke være en dygtig pige og have god sex”, smiler Barbara og ryster på hovedet. ”Jeg glæder mig til at afholde mine kommende workshops om kvinder og nydelse, og jeghåber, mange af de unge kvinder vil deltage”.

Hvad med de lidt ældre kvinder?

”Min erfaring er, at der ligesom er to kategorier. Mange ældre kvinder bliver mere selvsikre, og har derfor lækker sex, og så er dem, der giver lidt op. Så er der selvfølgelig også dem, som gerne vil have et sexliv, og som ikke rigtig får det. De ved ikke rigtig, hvordan, de skal komme i gang. Så bliver det bare hele tiden en kilde til konflikt i forholdet”.

Hvad med singlerne, kan du gøre noget for dem?

”Ja, som jeg siger, man kan godt gå til parterapi alene. Mange singler vil enormt gerne have
en partner, og de kommer med en alenlang ønskeliste. Alligevel bliver de ved at løbe ind i
nogen, der ikke rigtig vil det, de vil, og så lander de i nogle uhensigtsmæssige mønstre. Det
kan man arbejde med i terapi. Og så accepter, det også er ok ikke at være alles ynglingscroissant.
Brug tid på at onanere og lær dig selv at kende! Kig på din ønskeliste! Og gå så
selv i gang med at blive den gode og ærlige, støttende partner, du ønsker dig. Man kan også
sagtens leve et vidunderligt liv som single. Statistikken viser klart at singlekvinder lever
længst. Målet med livet er ikke nødvendigvis at finde en partner. Målet med livet er at finde
det, der gør dig glad”.

Det dér med det polyamorøse. Det har vi slet ikke været inde på?

”For mig har det være en kæmpe ting. Jeg er helt med på, at polyamori ikke er for alle.
Min mand og jeg har været sammen i 20 år, og vi har været polyamorøse hele vejen
igennem. Jeg elsker min mand utroligt højt. Jeg vælger at være sammen med ham på
daglig basis. Vi gør det ikke af gammel vane, eller fordi samfundet siger, vi skal. Vi er
bedste venner. Vi er elskere. Vi har det vidunderligt. Selvfølgelig har vi også ting, der er
skidesvære ligesom alle andre par. Men vi er rigtig gode til at arbejde sammen.

I polyamorøse forhold har vi en kontinuerlig forhandling og kommunikation om hvilket
forhold, vi gerne vil have. Det betyder ikke nødvendigvis, at man har sex med andre. Det
kan også være, det er ok at flirte eller se porno. Så polyamori kan være alt. Det kan være ok
at have andre partnere og have en kærligheds relation og en seksuel relation. Så er der
etisk non-monogami, swingere og par, der går på sexklubber.

Det vigtigste for mig, og som jeg også kan lære folk, der er monogame. Det er altid at snakke
om, hvad for et forhold, vi gerne vil have. Hvis vi er monogame, er det godt at vide, hvordan
utroskab ser ud. Nogen synes måske utroskab er at sende en sms til sin ex. Det er jo ikke
sikkert, han synes det. Men I må tale om det. Utroskab er, hvis man går ud og knalder med
nogle andre, og man har aftalt, at det ikke er ok.

Utroskab er ikke at overholde, de aftaler man har indgået. I et poly-forhold kan det jo for
eksempel være at dyrke ubeskyttet sex. Utroskab er at forråde hinanden, lyve og gå bag
hinandens ryg. Nogle gange så ligner kærlighed et los i røven.

Men bliver du aldrig jaloux?

Selvfølgelig bliver jeg jaloux, fordi jeg er et menneske, og jeg har hele følelsesspekteret.
Men jeg er villig til at arbejde med min jalousi og kigge på den i stedet for at bebrejde min
partner den. Der er jo ikke nogen garanti for at slippe for den mærkelige følelse, uanset om
du lever i monogami eller polyamori.


I Harewood kommer vi løbende til at afholde jalousi workshops, hvor jeg hjælper folk med
at være ok med jalousien. Det er ikke nødvendigvis en følelse, man dør af. Det kræver en
vis følelsesmæssig modenhed at være villig til at tage ansvar for sine egne følelser, og give
udtryk for sine behov. Det er ikke altid, det har noget med vores partner at gøre. Det er
noget vi selv må arbejde med.

Jeg er måske lidt en barsk parterapeut og sexologisk rådgiver, men det er med den største
kærlighed og omsorg. Nogle gange så ligner kærlighed et los i røven”.

Hvordan startede din store interesse for seksualitet?

”Jeg har altid været fascineret af min egen seksualitet. Jeg oplevede det som en enorm
dejlig, intens og spændende måde at connecte med mennesker på. Men det var også
kompliceret. På et tidspunkt opdagede jeg, at seksualitet er orkanens øje. Hvis du vil se,
hvordan mennesker har det med sig selv, og hvordan de connecter med andre, så se
hvordan, de har det i deres seksualitet”.


”Under min uddannelse som ergoterapeut, var jeg oppe på rygmarvscenteret i Hornbæk.
Der sad helt unge i kørestol. Jeg mødte her ergoterapeuter, som havde uddannet sig til
sexologer. De hjalp, de her mennesker, som var lammet. De havde samtaler om, hvordan
man kunne have så meningsfyldt og rigt et sexliv, som overhovedet muligt, alligevel. Da
svor jeg, at jeg ville tage en sexolog uddannelse.

På den private front oplevede jeg, at en af mine kære fik prostata cancer. Der var ikke
nogen, der spurgte ham, hvordan det gik med hans samliv, på trods af, at han var nygift.
I hvilken verden er det ikke relevant? Jeg kunne blive så tosset over det.

I mit arbejde som ergoterapeut, fik vi altid de dér skemaer, når vi skulle rapportere nye
borgere. Spørgsmålet om sex og samliv hakkede vi bare af som ej relevant, ikke adspurgt.
Jeg kunne mærke at det kløede i hjernen på mig i irritation over, at det ikke var vigtigt”,
raser Barbara i det hun ryster på hovedet.

”Det er sgu da vigtigt! Uanset om du er tres, eller firs eller halvfems”, slutter Barbara og
slår en sexet latter op.

Om forfatteren, Naomi Kronik

administrator

Naomi Kronik er sexologisk formidler og SoMe-manager hos Harewood Clinic. Hun har en uddannelse i klinisk sexologi fra DACS, en baggrund i pædagogik og aktuelt er hun ved at blive certificeret LGBTQ+ coach. Naomi arbejder med seksualundervisning på tværs af skole- og dagtilbud, hvor hun underviser både elever, lærere, pædagoger og forældre. Hun skaber engagerende content til Harewood Clinic og sin egen platform, sexolog_naomikronik, skriver blogs og holder foredrag om emner inden for sexologi og diversitet og bidrager med sin brede viden og kreative tilgang til oplysning og dialog om seksualitet og relationer.

Følg mig på sociale medier

Leave a comment.

Your email address will not be published. Required fields are marked

{"email":"Email address invalid","url":"Website address invalid","required":"Required field missing"}