Findes der en opskrift på det gode forhold?
ALLE kender det der par, hvor man kigger på dem og tænker; ”Wow, Det forhold gad jeg virkelig godt have med min partner. De virker så autentiske og oprigtigt lykkelige, at man kan mærke det helt ind i sjælen”, og mon ikke de fleste af os endda har brugt udtrykket “#couplesgoals”?
Omvendt har vi også mødt det andet par - dem der får os til at tænke ; ”Alting ser godt nok perfekt ud på overfladen, og de har det hele, men de virker bare ikke rigtig lykkelige”
Men hvad er egentlig couples goals? Hvad og hvem har definitionsretten og hvad er det helt præcist der udløser den ene eller den anden reaktion? Hvad er den hemmelige ingrediens? Og hvor kan jeg i øvrigt købe den?
Der er mange uskrevne regler for, hvordan man har et "rigtigt" forhold, og ofte måler vi vores succes, selvfølelse og ikke mindst vores værd, på hvor tæt vi er på at opnå det her “perfekte forhold”. Vi søger et specifikt facit, så der må jo være en formel - en opskrift på, hvordan vi opnår dette ideal.
Og så er det vel nemt nok? Problemet er bare at vi kun er blevet givet én opskrift at følge...
Lad os sige det er en opskrift på chokoladekage.
Men jeg er ærlig talt ikke særlig vild med chokoladekage. Jeg synes den er sød og en lille smule kvalm, og jeg kan meget bedre lide spinattærte med ost. Jeg har ikke det fjerneste imod, at andre laver chokoladekage og kan godt spise det hvis der ikke er andet.. Men jeg bliver bare super skuffet, hver gang jeg prøver at følge den enste opskrift jeg er blevet givet, jeg har lyst til tærte, jeg tager den forventningsfuldt ud af ovnen, og så er der bare… Mere chokoladekage.
Der er sådan set heller ikke en skid i vejen med det pastelfarvede kirkebryllup med 300 gæster og et parcelhus i Rødovre, men det bliver heller ikke min ting. Og det er kun forkert, hvis det er den eneste mulighed.
Vi får serveret så mange ting forklædt som universelle sandheder, og vi lærer dem fra vi er helt små.
Vi bliver dagligt bombarderet med film, serier og sociale medier der promoverer ideen om den eneste ene, “alt løser sig, hvis bare du finder kærligheden” og “de levede lykkeligt til deres dages ende”.
De fleste af os har direkte eller indirekte fået at vide, at vi skal søge efter den eneste ene og at vi skal ønske at være i et traditionelt parforhold, for at blive hele og for at blive lykkelige.
Men jeg har lært at der ikke findes et ”one-size-fits-all-parforhold”
Tendensen er, at når man ikke kan få forholdet til at passe ned i den rigtige ramme, skifter mange partneren ud i stedet for at ændre rammen. Derefter går vi igen ud og leder efter den perfekte partner til at passe ned i den samme ramme, i stedet for at spørge os selv, om det er rammen den er gal med..
Hvis kærligheden føles umulig, så er det vel det helt forkerte forhold - Én der er mere rigtig, venter nok på os derude. For kærlighed skal jo føles nemt, ikke?
Vi siger til hinanden; ”Det er ikke dig der er noget i vejen med, det er ham/hende der er helt forkert på den”. Vi leder efter skyld og ansvar, i vores partner, i os selv, i vores kompatibilitet og i ydre faktorer - og det har da også sin værdi og sin plads, men kigger vi grundigt nok på rammen i sig selv?
Der er lige så mange der tænker, at de ikke kan finde kærligheden, fordi de tror, de er håbløse til at være i et forhold.
Men der er bare noget i regnestykket, der ikke helt går op.. Vi kan ikke være så mange der er forkerte, håbløse eller skyldige. Hvad hvis vi bare havde fulgt den forkerte opskrift?
Opskriften
Her er mit bud på den opskrift, jeg er blevet præsenteret for flest gange gennem mit liv.
Den der lærer os at se lange forhold som en succes, og afsluttede forhold som en fiasko.
Vi lærer at der findes en slags "parforholdsstige", som vi skal følge trin for trin for at opnå succes. . Hvis man starter fra bunden og læser opad, ser stigen nogenlunde sådan her ud:
Og har man gennemgået stigen med alle trinene udført korrekt, så TILLYKKE! Du har vundet i Parforhold!
Falder vi derimod ned af stigen, bliver det betragtet som en fiasko, og så må man starte forfra ved bunden af stigen. Derfor kan det for nogen føles mere sikkert at blive på en vakkelvorn stige, end at starte forfra - også selvom de er klatret hele vejen op med én, de i bund og grund ikke er lykkelige med.
Hvad hvis det ikke behøvede at være sådan?
Hvad hvis vi tog alle de samfunds-konstruerede regler vi var blevet fodret med fra barnsben og smed dem ud af vinduet? Hvad hvis vi kunne starte forfra med vores egne regler, lave vores egen opskrift og bygge lige det forhold, vi drømmer om?
Hvad hvis vi kunne tale med en partner om, hvad de forskellige trin på stigen betød for os, og om vi overhovedet havde lyst til at have dem alle sammen med? Og i hvilken rækkefølge føles rigtig for os? Og hvad hvis vi fjernede hele stigen?
Er det så stadig et kærlighedsforhold? Ja, hvorfor ikke?
Lav din egen opskrift
Mange vælger stadig det traditionelle parforhold uden nogensinde at have spurgt sig selv, om det egentlig er det, de vil. (Og jeg skal igen understrege, at der ikke er noget som helst i vejen med det traditionelle parforhold, så længe det er et bevidst valg). Men virkeligheden er, at der findes ligeså mange måder at “gøre” forhold på, som der findes mennesker i verden.
Vi er hverken tvunget til at leve i det traditionelle parforhold eller at bryde normen.. Men vi bør forpligte os til at spørge os selv og en evt. partner, hvad vi virkelig ønsker, og derefter vælge det der er mest rigtigt for os. Hvordan skulle vi ellers kunne vælge den rigtige partner og de rigtige rammer?
Måske findes der ikke den eneste ene, men en mulighed for at gå efter det, der gør os lykkelige, fordi man har kigget indad og gjort sig klart hvad der er det rigtige for lige præcis en selv, uafhængigt af hvad der er det rigtige for andre.
Men hvorfor bliver det så stadig set som en trussel, hvis nogen bryder normerne? Hvorfor har vi stadig så stramme regler og forståelser for, hvad et succesfuld parforhold er, selvom vi ved reglerne kontinuerligt ændrer sig? Hvorfor kæmper vi imod, i stedet for at rumme og fejre mangfoldigheden?
Hvorfor insisterer vi på at der skal findes et One-size-fits-all parforhold?
En del af svaret handler nok om trygheden i det velkendte, men måske er det ligeså meget fordi det er nemmere at følge en opskrift end at finde på sin egen. At finde sin egen kan være en lang proces, det er svært og man kan nå at blive brændt en del gange. Men det er hele rejsen værd, når dét man søger er autentisk og personligt tilpasset lykke.
Min erfaring er, at det lykkelige par er dem, der netop har lavet deres egne opskrifter. I sidste ende tror jeg vi er langt lykkeligere med vores egen uperfekte, let brændte yndlingskage end noget som helst, der kommer færdigformet, masseproduceret og potentielt fyldt med tilsætningsstoffer, for at forlænge den naturlige holdbarhed.
Så frem med forklæde og røremaskine. Eksperimenter, leg, smag, vær ærlig og find den opskrift, der giver dig mest næring og glæde.
Velbekomme og god weekend.
XXX
Barbara