Mange oplever frustration og miskommunikation med deres partner fordi de antager at partneren kan forudse og imødekomme deres behov før de er sagt højt. Men hvornår blev tankelæsning et krav?
Få en tjekliste her, til at hjælpe jer med sund forventningsafstemning i forholdet.
Ingen kan læse tanker. Og alligevel har vi ofte den forventning til vores romantiske partnere.
Det her er bare nogle få eksempler fra samtaler jeg har haft med mennesker om deres forhold og sexliv:
”Hvorfor vil hun altid have alvorlige samtaler om vores forhold sent om aftenen, når jeg er træt og har været på arbejde hele dagen? Jeg orker det ikke, og jeg føler mig trængt op i en krog. Hun kan jo se jeg er træt, så hvorfor gør hun det gang på gang?!”
”Jeg ville faktisk gerne være meget mere eksperimenterende i vores sexliv, men han følger altid den samme gamle rutine. Det er da dejligt nok, men jeg keder mig når det altid er det samme. Jeg ville gerne prøve noget vildt og frækt, men han har afvist alle mine forslag. Jeg har efterhånden helt mistet lysten til sex… Med ham! Jeg tør ikke fortælle ham, at jeg overvejer at have en affære. Hvad skal jeg gøre?”
”Hvorfor holder hun mig ikke i hånden, når vi går på gaden, eller siger søde ting til mig? Jeg er altid den, der tager initiativ til fysisk kontakt. Når man har været sammen i tre måneder, burde man da vide om man er forelsket eller ej. Hun gør intet romantisk, så hun KAN da ikke være forelsket i mig. Det ville være så ydmygende at spørge, hvad hun føler for mig. Det er kun sådan noget kvinder tænker på. Hvad nu hvis hun afviser mig? Måske skulle jeg bare slå op. ”
Behov gør os sårbare
De fleste finder det nemt nok at fortælle deres partner, hvad de ønsker fra dem, når alting er godt og der ikke er noget at tabe, men hvad med de mere sårbare situationer, hvor vi lægger vores blødende hjerte på bordet og måske risikerer alt? Hvad hvis vi en dag virkelig har brug for hjælp eller emotionel støtte, omsorg og kærlighed? Den dag rammer os alle, hvor vi er helt nede i kulkælderen og ikke selv kan komme op.
Vi har alle sammen ting, der får os til at føle og sårbare og usikre når det gælder vores lyst, ønsker og behov. Det er ikke altid nemt at indrømme det overfor sig selv – Og så kan være endnu sværere at sige højt til en partner.
Det er ikke kun behovet i sig selv vi blotter, men også dét, at vi har brug for det menneske der står overfor os, og at vores lykke faktisk er flettet sammen med en andens når vi vælger at blive romantiske partnere. Men er det alligevel ikke den bedste mulighed for lykke, vi har? At være sårbare og åbne overfor et andet menneske?
Når frygten for sårbarhed spænder ben for ærlig kommunikation
Vi forestiller os, at hvis vi italesætter et behov overfor en kæreste, så får det mindre værdi når behovet bliver imødekommet.
Men hvorfor egentlig det?
Jeg tror, at den stemme vi har indeni, der fortæller os, at vi skal lukke ned, tie stille og hellere klare det hele selv, er frygt – Frygt for at blotte sig, frygt for afvisning og frygt for ikke at leve op til egne og andres forventninger.
For vi bliver helt naturligt mere sårbare når vi lader et andet menneske se vores inderste kerne og indrømmer at vi ikke kan alting selv. Og det ville da også være nemmere, og ikke mindst tryggere, hvis vores elskede allerede vidste hvad der foregik inde i os, uden at vi behøvede at sige det højt.
Med andre ord: det ville være sikrere at kunne få behov dækket uden at skulle vise sårbarhed først.
Pop kultur får os til at tro, at kærlighed er lig med tankelæsning.
Det er også det vi ser, når Hollywood gang på gang forsøger at skildre “det perfekte kærlighedsforhold”.
De tegner et billede af, at når kærligheden først er på plads, opstår der en magisk evne mellem parret, til at forudsige hinandens ønsker og behov, nærmest før de selv er blevet bevidste om dem.
Og det i sig selv bliver et bevis på, at de virkelig elsker hinanden.
Den polerede og ideelle Kærlighedsrelation er harmonisk fordi parret har identiske ønsker, drømme, behov og værdier. Men hvis vi går ind i en kærlighedsrelation med den forventning, så sætter vi os selv op til at fejle.
Det er også det vi ser, når Hollywood gang på gang forsøger at skildre “det perfekte kærlighedsforhold”.
De tegner et billede af, at når kærligheden først er på plads, opstår der en magisk evne mellem parret, til at forudsige hinandens ønsker og behov, nærmest før de selv er blevet bevidste om dem. Og det i sig selv bliver et bevis på, at de virkelig elsker hinanden..
Den polerede og ideelle Kærlighedsrelation er harmonisk fordi parret har identiske ønsker, drømme, behov og værdier. Men hvis vi går ind i en kærlighedsrelation med den forventning, så sætter vi os selv op til at fejle.
Og logisk ved vi det selvfølgelig godt. Det kan virke utrolig fjollet at fortælle folk, at deres kæreste har telepatiske evner, og derfor ikke kan tanke-overføre. Alligevel oplever utrolig mange en frustration og sorg når deres partner gør noget der ikke stemmer overens med deres egen forventning. Eller undlader at gøre noget der usagt var forventet.
Når uudtalte forventninger forvandler sig til frustration
Jeg har ikke tal på hvor mange gange i en terapi session har hørt sætningen:
"Du kan da for fanden regne ud at når jeg oplever X, så forventer jeg at du gør Y"
Så fjollet eller ej, er det virkelig en værdifuld påmindelse, der kan være afgørende for, at vi får sat realistiske og retfærdige forventninger til en partner.. Og det er faktisk én af de udfordringer jeg møder oftest i mit arbejde med parterapien.
Vi har alle en unik historie, forskellig opvækst, oplevelser, og forskellige værdier vi er opfostret med. Dermed har vi naturligvis også en forskellige briller vi ser verden og virkeligheden igennem. Ingen har samme virkelighed.
Dette faktum, sammen med vores frygt og usikkerheder ved at italesætte vores behov, kan skabe en masse usagte, ikke-bevidstgjorte antagelser om, hvordan man bør føle, tænke og handle i et forhold, og dette kan skabe en frygteligt masse rod i vores kærlighedsliv.
Det vi håber men ikke siger
Vi går ikke bare og håber at vores elskede forstår os uden ord, vi antager også (eller håber i hvert fald) at de har samme virkelighedsoplevelse som vi selv har.
Jeg støder som sagt på denne problematik igen og igen. Og fælles for de fleste af mine klienter, har bl.a. været, tendensen til at føle, at værdien falder på det de modtager fra partneren, det øjeblik de selv har bedt om det.
Handler det så også om frygt og usikkerheder? Ja, til dels. Der kan være en frygt for, at kærligheden bliver, eller i hvert fald føles transaktionel, og dermed uautentisk.
Men en kærlighedsrelation er give and take
Illusionen er:
“Min partner skal møde mine behov og ønsker, fordi de har lyst til at gøre det, ikke fordi jeg har bedt om det”.
Dette er en klassisk tanke, som bunder i en grundlæggende usandhed omkring motivation og lyst. Lyst og motivation er ikke nødvendigvis bundet op på, hvor eller hvem ideen kommer fra, men nærmere glæden det skaber i modtageren. Altså kan vores partner sagtens have lyst til, at tage sig af vores behov, fordi de gerne vil gøre os glade, få os til at føle os elsket osv.
Men hvis de ikke kender vores behov, er det en svær opgave at løse.
Mærk efter hvad du har brug for
Ofte er problemet, at vi ikke kan fortælle vores parter hvad vi virkelig ønsker os, fordi vi ikke helt ved det selv. Og nogle gange er det fordi vi tror vores partner ved det på forhånd, andre gange fordi vi skammer os over et behov vi har, og vi kan være bange for at bede om for meget. Uanset årsagen er udfaldet som regel det samme. Vores behov bliver ikke mødt, og så føler vi måske, at vi ikke er værdsat, set eller elsket.
Jeg er ikke tilhænger af forhold med rigide regler, men hvis jeg har lært noget som helst af næsten 20 års samliv, så skulle det da lige være dette: Min partner aner ikke hvad jeg tænker, og ved ikke hvad jeg vil have. Især fordi mine behov er i konstant forandring. Hvilket, vel er betingelsen for os alle, som et naturligt resultat af, at vi udvikler os, og lærer os selv bedre at kende- Vi bliver alle ældre og får mere livserfaring.
Min partner kan derfor ikke forudse mine behov og det er heller ikke hans job at gætte dem. Jeg kan dårligt nok forudse mine behov i morgen.
6 gode regler til et godt forhold
Èn ting er i hvert fald helt sikkert, hvis vi beder om det vi gerne vil have, er der større sandsynlighed for vi får det.
xxx
Barbara